torsdag den 8. marts 2012

Mod øst!

Så oprinder dagen hvor 2e (samf-erhverv-studieretningen) drager mod øst til Riget i midten! Turen går med Finnair fra København kl. 13.15 via Helsinki til Beijing, hvor vi lander kl. 07.55 fredag morgen lokal tid - dvs. kl. 00.55 natten til fredag dansk tid - måske en smule groggy?

Under overskriften Globalisering og kulturmøde har studieturen fokus på at søge svar på følgende problemstillinger: 

– Hvorfor er danske virksomheder tilstede i Kina – hvilke muligheder og udfordringer oplever de? Og hvilken betydning har/får Kina for Danmark og danske virksomheder?

– Hvordan påvirker globaliseringen og den vestlige kultur det kinesiske samfund? Og hvilke kulturforskelle er der tale om, og hvor væsentlige er de? (Ungdomskultur og syn på uddannelse, opfattelsen af Menneskerettigheder, politiske styreformer, familiemønstre, kønsroller, religion, byudvikling )

– Hvilke perspektiver giver Kinas økonomiske vækst for den globale magtbalance (USA-Kina-EU) - og hvordan ser kineserne selv Kinas rolle i verden?


Eleverne vil løbende blogge om deres oplevelser og iagttagelser i forbindelse med studieturen - såvel de faglige som de mere personlige. Kommentarer og spørgsmål er meget velkomne!

Ingen kommentarer: